Sol og forår i februar
Vinden rev og sled i hendes lange hår og den mørke jakke, som hun havde knappet helt op i halsen. Kulden bed i hendes kinder, og den voldsomme blæst lokkede tårene frem i hendes øjnkroge. Hun brød sig ikke meget om den triste, danske vinter, men hun havde desværre ikke råd til at rejse sydpå.