Livets gang i Lystenlund Mette havde et forlist ægteskab bag sig, det gik bare ikke. De havde aldrig fået nogle børn, men hun syntes ikke at det gjorde noget. Nu var der gået et par år og hun følte at hun havde fod på sin tilværelse, et godt job som kontorassistent på kommunen og hun
Det kørte lidt rundt for hendes øjne, var hun ved at blive beruset? Ja, det var hun! Dette her havde udviklet sig til en rigtig god fest. Hun havde ikke regnet med at firmaets julefrokost, som hun egentlig kun var kommet til af pligt, ville blive så sjov. Gad vide hvad klokken efterhånden var blevet.
Sneen lod vente på sig i år, og temperaturen var lige omkring frysepunktet. Det var egentlig underligt, som vinteren kom senere og senere år for år, syntes hun. Lea, havde hendes forældre døbt hende. Og hun havde altid syntes godt om klangen af det, men der var lige dengang da filmen ?Stjernekrigen? var fremme, da
mmmmmmmm— hun strakte sig under dynen ved vækkeurets summen. Åååhh — aldrig mere, mumlede hun da rejste sig fra sengen, gud hvor har jeg ondt i hovedet, jeg må holde op med at drikke for mig selv og se fjernsyn til så langt ud på natten. Men hun havde været alene nu i et år,
